Danish Roller Cup er en løbsserie, der består af 4 løb (afdelinger). Hvert løb er sat sammen af en række forskellige discipliner, fx en sprint, hurtigst rundt på banen (3 – 5 runder), lidt længere løb (fra 8 – 30 runder), point- og udskillelsesløb. Længde på løb og typerne af løbene varierer afhængig af niveau, så nybegyndere får kortere løb og simplere løb.

Dagens første løb handler om at sætte en tid på banen. Den tid definerer, hvem man kommer til at køre med og mod. Løberne bliver sat sammen i grupper ud fra, hvor hurtigt første runde på banen køres. Det betyder, med andre ord, at man altid kører mod løbere på samme niveau.

Du vælger selv om du vil deltage i en eller flere afdelinger. Ved hver afdeling får du en placering for dagen, men du tager også cup-point med dig hjem. Det betyder, at der både kåres en vinder på dagen, men også en samlet vinder af cuppen, når alle fire afdelinger er gennemført!

Under resultater kan du se din placering i forhold til:

  • Køn
  • Aldersklasse
  • Distancer
  • Inline/side-by-side
  • Klubkonkurrencen

 

Cup 1: Vallensbæk (4. maj) – afviklet

Cup 2: Aarhus (1. juni) – tilmelding her

Cup 3: Højby (17. august) – tilmelding her

Cup 4: Slagelse (7. september) – tilmelding her 

I har mulighed for at se, hvordan løbene afholdes i linket herunder. Der er live stream fra hvert løb som efterfølgende kan ses på YouTube. Så har alle mulighed for at se løbene igennem efterfølgende eller vise til andre, hvor seje løberne er!

Link til live stream fra Danish Roller Cup – Vallensbæk 2024: LINK – Se med her